Hjertespråket/Vaajmoegïele/Vájmo giella/Váibmogiella

Sámi giellalávdegoddi almmuhii golggotmánu 10. beaivvi 2016 guorahallama NAČ 2016: 18.

Guorahallama ulbmil lea leamaš árvvoštallat ja árvalit doaimmaid sihkarastit doaibmi ja ovttaárvosaš almmolaš bálvalusaid sámegielaide.

hjertespråket.png
27.6

Samisk språkutvalg la fram sin utredning Vájmogiella/Hjertespråket 10. oktober 2016. Departementene og Sametinget jobber nå med oppfølgingen av utredningen. Kommunal- og moderniseringsdepartementet ønsker, sammen med Kunnskapsdepartementet og Sametinget, å invitere aktuelle kommuner, fellesnemnda for nye Hamarøy, og lulesamiske organisasjoner til et møte for å få innspill og synspunkter på hvordan lulesamisk språk kan ivaretas i arbeidet med oppfølgingen av utredningen. Aktuelle temaer for møtet er blant annet lulesamisk språk innenfor skole, barnehage, helsesektoren mv.  

Utvalgets utredning og kortversjon

Møtet vil finne sted på Árran lulesamisk senter på Drag onsdag 27. juni 2018 kl. 13.15 – 15.30.

Statssekretær Anne Karin Olli fra Kommunal- og moderniseringsdepartementet, statssekretær Rikke Høistad Sjøberg fra Kunnskapsdepartementet og sametingspresident Aili Keskitalo deltar på møtet.

Plan for møtet

  1. Statssekretær Anne Karin Olli orienterer om departementenes arbeid med oppfølging av Hjertespråket
  2. Sametingspresident Aili Keskitalo orienterer om Sametingets arbeid med oppfølging av Hjertespråket
  3. Orientering om utvalgets forslag som særlig berører lulesamisk språk, ved tidligere utvalgsmedlem Inga Lill Sigga Mikkelsen
  4. Runde rundt bordet – hva er viktig for å ivareta lulesamisk språk – innspill fra deltakerne
10.10.2016
Last ned

NOU 2016: 18 Kortversjon, fire språk/NOU Nöörjen byögkeles salkehtimmie 2016: 18/VAT Vuona almulasj tjielggidusá 2016: 18/NAČ Norgga almmolaš čielggadeamit 2016: 18

Forslag til lovverk, tiltak og ordninger for samiske språk
Raeriestimmie laakide, råajvarimmide jïh öörnegidie saemien gïelide
Oajvvadusá láhkamærrádusájda, dåjmajda ja årnigijda sámegielaj vuoksjuj
Sámegielaide evttohuvvon láhkamearrádusat, doaibmabijut ja ásahusat

Faktadieđut sámi gielaid birra

Eanemusat geavahuvvon sámegielat Norggas dál leat davvi-, julev- ja lullisámegiella. Bihtánsámegiella ja nuortalašgiella leat ealáskahttendásis dál Norggas. 

Sámi giellaguovlu leabbá árbevirolaččat viidát Norggas, Ruoŧas, Suomas ja Ruoššas. Riikaráját leat gesson rastá giellarájáid.

Riikkaidgaskasaččat meroštit buot sámegielaid uhkiduvvon, duođaid uhkiduvvon dahje measta jávkan giellan.

Sámegielat leat suddjejuvvon earret eará ILO-konvenšuvnna 169, Norgga vuođđolága, Báikenammalága, Sámelága giellanjuolggadusaid ja oahpahuslága bakte.

Riikkaidgaskasaččat leat sámegielat suddjejuvvon earret eará davviriikkaid giellajulggaštusa ja European Charter for Regional and Minority Languages bakte.

Eanet faktadieđuid sámegielaid birra gávnnat Store norske leksikon neahttasiiddus.

13.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

11.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

25.1.2012
Last ned

Sámi giellaiskkadeapmi 2012

Sámegielaid hálddašanguovlu

Sámegiela hálddašanguovllus leaba sámegiella ja dárogiella ovttaárvosaš gielat. Dát mearkkaša ahte buohkain lea riekti oažžut bálvalusaid sámegillii go váldet oktavuođa almmolaš ásahusaiguin mat leat sámegiela  hálddašanguovllu siskkobealde.

27.6

Tysfjord kommune deles med virkning fra 1. januar 2020, og opphører som en egen kommune. Nye Hamarøy kommune blir fra samme tidspunkt en kommune i forvaltningsområdet for samisk språk.

I kommuneproposisjonen for 2015 uttalte regjeringen at det ville vektlegges at samiske språkbrukere ikke skal komme dårligere ut som følge av nye kommuneinndelinger. I Prop. 96 S (2016-2017) Endringer i kommunestrukturen, vises det til at KMD, i samarbeid med Sametinget, vil ta initiativ til dialog med kommunene for å se nærmere på hvordan også hensynet til de lulesamiske språkbrukerne i den nordøstlige delen av Tysfjord kan ivaretas.

Kommunal- og moderniseringsdepartementet ønsker, sammen med Kunnskapsdepartementet og Sametinget, å invitere de berørte kommunene, fellesnemndene og Árran lulesamisk senter til et møte for å følge opp denne saken. Formålet med møtet er å få innspill på hvordan Tysfjord kommune arbeider som kommune i forvaltningsområdet for samisk språk i dag, hva som vil være behov og utfordringer, og hvordan nye Narvik og nye Hamarøy kommune kan samarbeide videre.

Møtet vil finne sted i Tysfjord rådhus onsdag 27. juni 2018 kl. 10.00-11.45.

Statssekretær Anne Karin Olli fra Kommunal- og moderniseringsdepartementet, statssekretær Rikke Høistad Sjøberg fra Kunnskapsdepartementet og sametingspresident Aili Keskitalo deltar på møtet.

Plan for møtet:
1.     Orientering om bakgrunnen for møtet – Innledninger ved statssekretær Anne Karin Olli og sametingspresident Aili Keskitalo
2.     Hvordan arbeider Tysfjord kommune som en kommune i forvaltningsområdet for samisk språk (innenfor barnehage og opplæring, kommuneadministrasjon, mv) –  Orientering fra Tysfjord kommune
3.     Hvordan kan kommunene samarbeide om ivaretakelsen av lulesamisk språk i nye Narvik kommune (hva er behovene og utfordringene) –  Innspill fra kommunene/fellesnemndene
4.     Innspill fra Árran lulesamisk senter

Sámegiela hálddašanguovlu fátmmasta:

Finnmárku:
Guovdageaidnu
Kárášjohka
Deatnu
Unjárga
Porsáŋgu

Romsa:
Gáivuotna
Loabák 

Nordlánda:
Divttasvuodna
Arborte 

Trøndelága:
Snoase
Raarvihke

Njeallje davimus fylkkasuohkanat, Finnmárku, Romsa, Nordlánda ja Trøndelaga gullet maiddai hálddašanguvlui. 

Vuoigatvuođat

Sápmelaččat Norggas galget beassat sihkkarastit ja ovdánahttit gielaset, kultuvrraset ja servodateallimiiddiset. 

  • Sámegiela hálddašanguovllus lea buohkain riekti oažžut vástádusa sámegillii go váldet oktavuođa báikkálaš almmolaš ásahusain hálddašanguovllu siskkobealde.
  • Buohkain lea riekti atnit sámegiela riektevuogádagas.
  • Buohkat geat háliidit sámegillii gulahallat hálddašanguovllu báikkálaš ja guovlulaš almmolaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain, lea riekti oažžut bálvalusa sámegillii. 
  • Sámi mánát geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusas lea riekti beassat hupmat eatnigielaset. 
  • Buohkain lea oktagaslaš vuoigatvuohta oažžut girkolaš bálvalusaid Norgga girku searvegottiin mat leat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde..
  • Bargit báikkálaš dahje guovlulaš almmolaš ásahusain hálddašanguovllu siskkobealde lea riekti oažžut virgelobi bálkkáin háhkamis sámegielat gelbbolašvuođa go ásahus dárbbaša dákkár gelbbolašvuođa.
  • Buohkain lea riekti oažžut sámegielat oahpahusa vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas.
Lágat ja láhkaásahusat mat guoskkahit sámegiela

Láhka Sámedikki birra ja eará sámi riektediliid birra (Sámeláhka):

Kapittel 3. Samisk språk.

Láhkaásahus mii guoská Láhkii Sámedikki birra ja eará sámi riektediliide (sámeláhka) mii guoská sámi gillii: 

Forskrift til sameloven (lov 12. juni 1987 nr. 56) om forvaltningsområdet for samisk språk

Forskrift til samelovens språkregler

Forskrift til rett om opplæring i samisk

Báikenammaláhka:

Lov om stadnamn

Forskrift til lov om stadnamn

Sámi báikenamat

Báikenammalágas leat mearrádusat báikenamaid almmolaš geavaheami birra. Báikenammaláhka gusto miehtá riika ja danin maiddái miehtá sámi giellaguovlluin. Báikenammaláhka galgá sihkkarastit sámi báikenamaid našunála lágaid ja riikkaidgaskasaš soahpamušaid ja konvenšuvnnaid mielde. Gávdnojit gáibádusat riektačállimii ja mearkkaid geavaheapmái báikenamain. 

Sámedikki báikenammabálvalus:

Sámedikki báikenammabálvalus fállá diehtojuohkima ja veahki sámi báikenamaid bargguin. 

Buot stáhtalaš, fylkkasuohkanlaš ja suohkanlaš orgánat mat galget mearridit báikenamaid čállinvuogi, galget ovdanbuktit ášši báikenammabálvalussii.

Váldde oktavuođa Sámedikkiin jos leat báikenammagažaldagat epoastta bokte dahje telefuvnna bokte, +47 78 47 40 00.

Sámi Giellagáldu

Ruoŧa, Suoma ja Norgga Sámedikkit bidje borgemánu álggus 2015:s johtui golmma jahkásaš rájáid rasttildeaddji ovttasbargoprošeavtta. Sámi Giellagáldu –joatkkaprošeakta lea sámi álbmoga oktasaš ja seammás bajimuš mearridanorgána sámegielaide guoski gažaldagain. 

Fállá giellaveahki

Sámi Giellagáldu bargá fágalaš áššedovdiorgánan, fállá giellaveahki ja rávve sámegielaid geavaheapmái guoski gažaldagain. Sámi Giellagáldu dohkkeha ođđa tearpmaid, dahká mearrádusaid normeremiidda, fállá gielladikšuma, báikenamaid birra, ovddida giela ja nammabálvalusa ja fállá diehtokuohkima sámi gielaid birra. 

Giellageavaheaddjit sáhttet sáddet Giellagáldui giellagažaldagaid facebooka dahje e-poastta bokte. Giellagáldu fállá giellaveahki, mii guoská lulli-, julev- ja davvisámegillii, sihke anárašgillii ja nuortalašgillii.

Eanet dieđuid oktasaš giellaorgána doaimmaid birra gávnnat Sámi Giellagáldu ruovttusiidduin.

13.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

11.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

Sámi giellaguovddážat

Oktasaš ulbmilin buot giellaguovddážiin lea sámegiela čalmmustahttin ja sámegiela nannen ja ovddideapmi.

Giellaguovddážat leat iežaset doaimmaid bokte hui guovddážis čalmmustahttime sámegiela lagasbirrasiin.

Giellaguovddážat váldet vuođu iežaset giellaguovlluin ja čađahit doaimmaid mat leat heivehuvvon guovllu dárbbuide.

Jus háliidat diehtit maid Sámi giellaguovddážat fállet, de váldde njuolga oktavuođa:

Giellateknologiija

Sámediggeráđđi ovttasbargá iešguđet dutkan- ja ovddidanaktevrraiguin buoridandihte giellateknologalaš fálaldaga sámi gielaid siskkobealde. Sámi gielat dárbbašit giellageavaheddjiid, ja aktiivvalaš giellageavaheaddjit dárbbašit ođđaáigásaš veahkkeneavvuid dihtora, neahta ja mobiila rusttegiid geavaheapmái. 

Divvun-prošeakta ja hállansyntesa leat goappašagat dehálaš giellaprošeavttat mat iežaset áiggis ásahugvvo Sámedikki namas, muhto mat dál leat sirdon UiT Norgga Árktalaš universitehtii. Sámediggi ovttasbargá ođđa prošeavttaiguin ja prošeavttaiguin mat juo gávdnojit, lasihandihte teknologalaš giellareaidduid logu ja kvalitehta. 

Sámás mánáin

Giellaválljen mánnái ii soaitte álo nu álkes válljen, ja máŋggas vásihit čuolmmaid dan oktavuođas. Sámediggi háliida oažžut váhnemiid dihtomielalažžan giellaválljema ektui, juohkit dieđuid ja ávžžuhusaid, ja doarjut váhnemiid dán oktavuođas.

30823027501_11509ee7b7_k.jpg

Språkambassadørene, språkforsker Berit Anne Bals Baal og Aili Keskitalo, som da var sametingspresident (Foto Jan Roger Østby)

Sámediggi lea čađahan giellakampánjja Sámás Mánáin čakčat 2016 - giđđat 2017, man ulbmil lei čuvgehit fáttá giellaválljen mánáide, ja guovtte-/máŋggagielalašvuohta.

Kampánnjas lea sierra Facebook-siidu.

Loga eanet guovttegielatvuođa birra ja mánáid giellaovdáneami birra.

Gávdnet go dan maid ohcet?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!